onsdag den 22. oktober 2008

Typografi og kunst i et!

mandag den 15. september 2008

At lege med typografi


fredag den 12. september 2008

Åh åhhh.. Første showcase på 46h....

..........................................................................................!?

torsdag den 11. september 2008

Mine 3 personlighedstags

Efter ganske få dages bekendtskab til hinanden, skulle to af mine medstuderende tagge mig med tre adjektiver, som skal indgå i mit profil billede. Så en stor tak til Daniel og Bianca for mine tre tags, som er:
  • Easy-going
  • Viljestærk
  • Venlig
Efter en del knirken på øverste etage har jeg hermed konkluderet, at det er mig dybt umuligt at samle alle tre tags i et og samme billede. Jeg har derfor helt selv besluttet, at den er fjong, hvis mine tags bare indgår i min blog som helhed.

I mit profilbillede er det lykkedes mig, at inddrage både viljestærk og venlig. Min "store" overarm skal symbolisere min styrke til at ville. Jeg vil altid kæmpe for at opnå mit mål og vil aldrig, aldrig, aldrig nogensinde give op uden kamp! At vise jeg er venlig kræver jo ikke den helt store performance, så jeg har bare tilsat et lille venligt smil.



Easy-going. Hmm - den var straks værre! Jeg besluttede mig med det samme for at google ordet for at få den helt rette betydning: dealing with things in a relaxed manner; not hurried or agitated. Hvordan skulle man lige kringle den i et profilbillede? Jeg googlede lidt videre, hvor jeg mirakuløst nok fandt frem til, at der faktisk findes en rose ved samme navn. Haps - den nuppede jeg da lige med det samme og integrerede roserne i min header på et splitsekund.

Mit og kun mit manifest!

Mit manifest er udabejdet efter følgende 5 dogmer, som jeg fremover skal arbejde ud fra på 46h. Hvert dogme er tilknyttet et billede.

Regel nr. 1: Læs altid opgaven først



Regel nr. 2: Intet skal være tilfældigt!



Regel nr. 3: Learning by doing!



Regel nr. 4: Det er i orden at fejle!



Regel nr. 5: Keep it simple!



I takt med min personlige udvikling her på 46h, kommer der nok nogle ændringer på et tidspunkt. So far, er det ovennævnte dogmer jeg skal arbejde efter. Jeg synes mine regler er simple og til at forstå, så jeg vil ikke bruge tid på at uddybe dem yderligere.

Min farvepalet

Da jeg endelig fik oprettet min blog på blogger.com, skulle der til at tænkes kreativt. Det var endda ikke så lige til som man skulle tro, men da jeg havde fundet frem til hvad bloggen skulle handle om og hvem min målgruppe var, kom idéerne helt automatisk. Efter en del forskellige forsøg, nåede jeg frem til dette resultat:





Min idé var at holde bloggen i neutrale farver dvs. sort/hvid farver, så den virker mere overskuelig og gør den behagelig at kigge på. Jeg havde først arbejdet med en sort baggrund, som passer til alle farver, men syntes den blev lidt for dyster - valget endte i stedet på en lys grå. Dog virkede min blog stadig lidt dyster og følte der manglede et eller andet. Jeg tilføjede derfor en ferskenfarvet nuance, der skabte lidt liv uden at være alt for prangende. Forklaring følger senere.

Tema 1: Social media

Efter en lille uges undervisning på 46h samt en lang dag på tv-skolen, var det nu tid til dette temas opgave, som lyder:

At oprette og designe jeres egen individuelle blog, hvor I skaber jeres profil med manifest og portfolio. Minimum 5 indlæg.

Vi har gennem ugens undervisning arbejdet med forskellige redskaber, som vi selvfølgelig skal inddrage på vores blog.