mandag den 8. september 2008

Intro med dejportrætter!?

Endelig kom dagen, hvor alle nye studerende mødte op til et 3-dages langt introforløb på multimediedesigneruddannelsen 46h i Køge.

De første to dage gik for det første med at lære de nye klassekammerater bedre at kende, for det andet med en del praktiske oplysninger omkring det at være studerende og for det tredje med en introduktion til de fire fag vi kommer til at beskæftige os med de næste 2 år: virksomhed, kommunikation og formidling, interaktionsudvikling og design og visualisering.

På tredje dagen var der planlagt en workshop sammen med 3. semester, for at blive rystet bedre sammen. Da vi fik at vide vi skulle lave dejportrætter, så alle ret skeptiske ud. Hvad vil det sige at lave et dejportræt? Ganske enkelt – et portræt med en klump dej i hovedet. Eftersom jeg var den eneste pige i min gruppe, havde jeg intet andet valg – jeg blev dømt til at være forsøgskanin. Det fik vi en fin lille billedserie ud af, som kan ses herunder:

Ingen kommentarer: